Børnenes Hus Hammelev
Børnenes Hus Hammelev
Hammelev Bygade 18 B
6500 Vojens
avan@haderslev.dk
7450 7588
24857961

Kalender

Den Selvejende Institution Børnenes Hus Hammelev, er en aldersintergreret daginstitution der er normeret til 65 børn i alderen 0-6 år.

Børnene er fordelt på 5 grupper, Trolde som er vores vuggestue,Store Trolde som er de ældste vuggestue børn, Spilopper, Krudtugler og Vildbasser som er de ældste.


 

Pædagogiske lærerplaner


Indhold

Det fælles læringssyn for børneuniverserne i Haderslev Kommune.. 2

Læringssyn Børnenes Hus Hammelev.. 2

Tværgående læringsmål 4

Alsidig personlig udvikling.. 4

Sociale kompetencer. 5

Sproglig udvikling.. 6

Krop og bevægelse.. 8

Natur og naturfænomener. 9

Kulturelle udtryksformer. 10

Forældre inddragelse.. 11

Dokumentation.. 12

Evaluerings plan.. 12

Børnemiljø vurdering.. 12

Litteraturliste.. 13

Det fælles læringssyn for børneuniverserne i Haderslev Kommune

I Haderslev Kommune er udgangspunktet for de pædagogiske læreplaner det fælles læringssyn for børneuniverserne.

Læringssynet understøtter den røde tråd mellem dagpleje, daginstitution og skole, og er grundlaget for personalets arbejde med læring.

Læringssynet beskriver hvordan grundlaget for børnenes læring tager udgangspunkt i en bred forståelse af læring.

Læringsprocesserne finder løbende sted i samspillet mellem barnet og omgivelserne, og dagtilbuddene bidrager til, at børnene tilegner sig nye kompetencer, tilegner sig ny viden og udvikler deres personlighed. 

 

Læringssyn Børnenes Hus Hammelev

Det er det konstruktivistiske læringssyn, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde i Børnenes Hus Hammelev. Dette betyder, at vi vægter læringsprocessen, hvor børn tilegner sig viden om sig selv og omverdenen.

Forskningen som ligger til grund for vores læringssyn tager udgangspunkt i at der forligger dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring.

  • At fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsningen, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglig færdigheder, arbejdshukommelse, opfattelse og opmærksomhed.
  • At fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer.
  • At fysisk aktivitet øger dannelse af stoffer, der kan fremme hjernens strukturelle og funktionelle ændring gennem læring og erfaring.
  • At læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelser.
  • At fysisk aktivitet øger hjernens modstandsevner mod kognitiv svækkelse som følge af alder og sygdom.
  • At fysisk aktivitet integreret i hverdagen har vist sig at fremme læring (Borre, 2013)

Læring sker i et aktivt samspil mellem barn/barn og barn/voksen.

Vi fremmer børns læring ved at tage udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone (Vygotsky).

For at skabe og bibeholde kendskabet til barnets nærmeste udviklingszone, prioriterer Børnenes Hus Hammelev i sin strukturelle opbygning det relationelle.

Barnet vil fra småbørnsgruppen som udgangspunkt få kendskab til både de børn og det personale som denne vil interagere sammen med i hele dagtilbudstiden. 

” …at man, når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted først må passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst(Søren Kierkegaard)

Vi har en ambition om at udvikle alsidige kompetencer og mestre det fremtidige liv. På baggrund af dette, er det grundlæggende, at vi forholder os til kompleksiteten i den udvikling, der er i samfundet og kan interagerer med denne (Hatch, 2013). 

For at skabe en interaktion i kompleksiteten, er dialogen fundamental.

Dialog er en form for samtale der ser på særlige principper, der gør det muligt for mennesker at værdsætte og udforske andre positioner og at arbejde med forskelligheder uden at det medfører forsvarsmekanismer.

Dette kræver vilje til at medvirke til en ligeværdig arena og gør det muligt for alle, både den forsigtige, den nyuddannede og den med højere status, at bidrage til fortælling til den gode beslutning.

 

Gode beslutninger er resultatet af mennesker, der lytter med omhu til de fornemmelser, som alle de der har kontakt med et område, har, uanset deres status og uden at falde for fristelsen til at tage lette og hurtige beslutninger (Grønbæk & Pors, 2009).

For at skabe en interaktion i kompleksiteten, er dialogen fundamental.

Dialog er en form for samtale der ser på særlige principper, der gør det muligt for mennesker at værdsætte og udforske andre positioner og at arbejde med forskelligheder uden at det medfører forsvarsmekanismer.

Dette kræver vilje til at medvirke til en ligeværdig arena og gør det muligt for alle, både den forsigtige, den nyuddannede og den med højere status, at bidrage til fortælling til den gode beslutning.

 

Gode beslutninger er resultatet af mennesker, der lytter med omhu til de fornemmelser, som alle de der har kontakt med et område, har, uanset deres status og uden at falde for fristelsen til at tage lette og hurtige beslutninger (Grønbæk & Pors, 2009).

 

Tværgående læringsmål

  • Sansemotorik
  • Inddragelse via dialog

Alsidig personlig udvikling

Den alsidige personlige udvikling handler om, at børn opbygger og udvikler deres selvfølelse og tør udfolde sig selv.

Alsidig personlig udvikling understreger, at det er barnets mange færdigheder, kompetencer og talenter der skal udvikles og ses som en helhed.

Det er i samspil med omgivelserne, (andre børn, familie, personale og det samfund der omgiver dem) at børn udvikler deres personlighed.

Børn spejler sig i andre børn og voksne, og trives bedst i en omverden, der er anerkendende, medlevende og inspirerende.

Barnet skal opleve sig selv som et unikt menneske fyldt med muligheder, succesoplevelser og med betydning for andre.

Trygge og udfordrende hverdagsrammer giver børn god mulighed for løbende personlig udvikling. I hverdagen skal børn have mulighed for at udforske sig selv, deres medmennesker og deres omverden. Hvis omverdenen responderer med interesse, anerkendelse og passende udfordringer får børnene oplevelsen af, at have betydning og oplevelsen af at høre til.

Herigennem får børnene mulighed for at udforske deres egne grænser, øve sig i at sige til og fra, og på samme tid opnå større selvforståelse (DCUM).

 

Pædagogiske læringsmål:           

  • At barnet udvikler selvfølelse[1]
  • At barnet udvikler selvværd
  • At barnet udvikler selvtillid
  • At barnet tilegner sig evnen til at mestre selvhjulpenhed

 

[1] Forenklede fællesmål i børnehave klassen ”Eleven kan bidrage til fællesskabet og drage omsorg til sig selv og andre”

 

Sammenhæng til læringsmiljøet:

  • At barnet møder personale med en anderkendende tilgang, med udgangspunkt i den enkelte (ICDP)
  • At barnet oplever en hverdag, der er fyldt med meningsfulde/alsidige rammer, som styrker videbegærlighed, nysgerrighed, interesser, relationer, mestring og læring
  • At barnet oplever at have medbestemmelse i hverdagen, og er hermed med til at tage ansvar og forholde sig til de muligheder der er i et børneperspektiv.
  • At barnet oplever, at legen er givende og i konstant udvikling
  • At barnet oplever, at der sættes ord på egne og andres følelser, tanker og ønsker
  • At barnet udfordres i forhold til dets nærmeste udviklingszone
  • At barnet i samspil med omgivelserne oplever mestring og hermed mod på at tilegne sig nye kompetencer

 

Sociale kompetencer

Social kompetence og dét sociale i pædagogikken anses at være nøgler til at fremme andre kompetenceområder - dvs. at udvikling og læring anses for at være dybt forankret i det sociale (Jensen, 2004).                                                                                                                                 Social kompetence kan beskrives som kompetencen til at etablere og opretholde fællesskab med og relationer til andre.

Børn kan kun tilegne sig social kompetence gennem leg og samspil med andre børn (Andersen, 2015).

Social kompetence sætter børn i stand til at engagere sig i samspil med andre børn og voksne på en måde, som er socialt anerkendt, og som er gensidigt tilfredsstillende.

Social kompetence bidrager altså til, at børn udvikler en positiv social selvopfattelse, en tillid til, at andre vil dem det godt.

Børn er ”social kompetente” når de behersker en række sociale færdigheder, som er hensigtsmæssige i forskellige situationer, herunder usynlige sociale færdigheder som at kunne tolke og opfatte en social åsituation, at kunne tolke andres følelser og tanker, at kunne vurdere, hvilken adfærd der er hensigtsmæssig i en bestemt situation, og at kunne reflektere over, hvordan ens egen væremåde indvirker på andre. 

Forskning viser, at dagtilbud som arbejder systematisk med at fremme social kompetence, reducerer antallet af børn med både udadvendt og indadvendt problemadfærd og forskning viser samtidig, at en tidlig indsats er afgørende, når vi vil forebygge mobning (Andersen, 2015). 

Pædagogiske læringsmål

  • At barnet udvikler empati og forståelse for egne og andres følelser og grænser  [1]
  • At barnet opnår positive erfaringer med at indgå i relationer, hvor det oplever at høre til og er i stand til at udvikle og vedligeholde fællesskaber i samarbejde med andre.
  • At barnet udvikler evne og motiveres til at samarbejde om leg og læringsaktiviteter samt være en aktiv deltager i de demokratiske processer
  • At barnet udviser respekt for og accept af forskellighed

Sammenhæng til læringsmål

  • At barnet oplever at blive støttet og guidet i at sætte ord på følelser og behov   
  • At barnet opfordres til at indgå i samspil med andre børn
  • At barnet oplever tid og rum til uformelle læreprocesser
  • At barnet oplever guidning i konfliktløsning så barnet tilegner sig strategier til at håndtere konflikter på egen hånd
  • At barnet oplever at blive inkluderet i de formelle læreprocessers muligheder til relations dannelse 
  • At barnet oplever hverdagens muligheder for turtagning, tale foran andre, lytte til andres perspektiver 
  • At barnet oplever mulighed for fælles arrangementer og aktiviteter i Huset

 

Sproglig udvikling

"Bevægelse og aktivering af børns sanser er altså vigtige for, at børn kan lære og udvikle sig sprogligt. Børns sprog udvikles nemlig gennem deres motoriske udforskning af verden. Forskerne understreger, at børn med god motorik generelt har stærkere kommunikative evner og især har større sproglig bevidsthed og sprogforståelse” (Mogensen, 2016)

Der er mange sprog: nonverbalt, verbalt, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog, billedsprog, musik, drama, mime og dans. Igennem disse sprog udtrykker og kommunikerer mennesket.

Barnets sprog udvikles i et socialt miljø sammen med andre børn og med nærværende og understøttende voksne. Dialogen i børns sprog har stor betydning, idet den fremmer social forståelse. Med dialogen drager det ene barn det andet ind i en fælles leg og beskæftigelse og skaber kontakt.

 

Når børn taler sammen lærer de hinanden at kende. Det styrker deres fællesskabsfølelse og giver dem en fornemmelse af solidaritet. Barnet skaber samtidig erfaringer med at udveksle behov, tanker, følelser og meninger med andre børn og for inspiration til nye. Ved at udtrykke sig opdager, udvikler og fastholdes deres identitet og selvfølelse. 

Derfor spiller sprogudviklingen også en afgørende og uundværlig rolle i barnets trivsel og personlige udvikling (Sidenius, 2009)

 

Pædagogiske læringsmål

  • At læringsmiljøet understøtter barnets muligheder for sproglig udvikling (de fire dimensioner) gennem formelle og uformelle læreprocesser,
  • At læringsmiljøet inspirerer barnet til at eksperimentere med sprogets mangfoldige/mangeartede udtryksformer samt forskellige kommunikationsmidler, herunder også IT[2]
  • At barnet bruger sproget i relationen og kommunikationen med andre på en respektfuld måde samt til konfliktløsning
  • At barnets nysgerrighed og forståelse for det skriftsproglige og dets muligheder (tegn, bogstaver, former, symboler, tal) udvikles[3]

Sammenhæng til læringsmiljøet:

  • at barnet præsenteres for et rigt og nuanceret sprog 
  • at barnet oplever, at der skabes kobling ved at sætte ord på handlinger/bevægelser og handlinger/bevægelser på ord
  • at barnet oplever at indgå i dialog, hvor det er interesseret og det opleves meningsfuldt
  • at barnet oplever lege og samvær med andre børn, hvor børnene hører og bruger deres sproglige forståelse og træner deres evne til at aflæse hinanden.
  • at barnet oplever målrettet indsats i at styrke den sproglige udvikling som fx fagtesange, rim og remser, dialogisk læsning, teater, lytte lege og sprog lege
  • at barnet oplever, at der er mulighed for adgang til IT
  • at barnet oplever, at bogstaver, tal, symboler, tegn og skrift er en naturlig og integreret del af omgivelserne og i Huset
  • at barnet inspireres og støttes til at benytte skriftsproget

 

[1] Forenklede fællesmål i børnehaveklassen ”Eleven kan bidrage til fællesskabet og drage omsorg for sig selv og andre.

[2] Forenklede fællesmål i børnehaveklasse ”Eleven er opmærksom på, forskellige måder at anvende sprog på”

[3] Forenklede fællesmål i børnehaveklasse ”Eleven er opmærksom på, forskellige måder at anvende sprog på”

 

Krop og bevægelse

WHO sundhedsdefinition tager udgangspunkt i tre begreber, fysisk, mental, og social velbefindende. I forhold til denne definition opererer Børnenes Hus Hammelev ud fra det positive sundhedsbegreb som handler om at undgå sygdom og om at fremme det gode liv. 

Arbejdet med et positivt sundhedsbegreb indebærer således, at der tages afstand fra et medicinsk orienteret sundhedsbegreb, hvor sundhed udelukkende handler om fravær af sygdom, og i stedet integrerer dette i et sundhedssyn, hvor også velvære bliver en del af ”det sunde liv”.  

Trangen, lysten, viljen til at bruge den helt enestående krop, barnet har fået og som de begynder at opdage og udforske allerede fra de entrerer verden, er både betagende og bemærkelsesværdig.

Præcis med denne entusiasme og passion går børn til værks, når det gælder udforskelsen og begejstringen for at lære, hvordan man bruger sin krop (Borre, 2013).

 

Pædagogiske læringsmål

  • at styrke barnets sansemotoriske udvikling, via primærsanserne og grundbevægelserne
  • at barnet skaber bevidsthed og handlemuligheder i forhold til sundhed (WHO)[1]
  • at barnets naturlige trang til at undersøge sig selv og sine omgivelser bibeholdes
  • At styrke barnets kropslige kompetencer, så dets indlæringsevne bliver optimeret, således at barnet er modtagelig for læring

     

Sammenhæng til læringsmiljøet:

  • At barnet oplever at rammerne tilgodeser mulighed for en alsidig bevægelse
  • At barnet oplever at rammerne giver mulighed for udfordring
  • At barnet oplever at rammerne opfordrer og animerer til at eksperimentere og udforske
  • At barnet oplever at blive inddraget i dialog omkring kostens betydning for sundhed
  • At barnet oplever mulighed for at undersøge og eksperimentere med deres sekundære sanser
  • At barnet oplever mangfoldighed af de forskellige madkulturer
  • At barnet gennem dialog oplever en fælleshed mellem hjemmet og Børnenes Hus Hammelev

 

Natur og naturfænomener   

EVA opererer med tre tilgange til Natur og Naturfænomener. En udelivstilgang, en naturtilgang og en sciencetilgang.

Udelivstilgang: Dagtilbud prioriterer, at børnene er ude forskellige steder i naturen og har adgang til faciliteter, som kan bruges inden for læreplanstemaet.  

Naturtilgang: Dagtilbud arbejder med det levende liv – ude og inde. At indsamle planter, udforske insekter og arbejde med spiring af frø er eksempler på denne tilgang.

Sciencetilgang: Dagtilbud arbejder med aktiviteter såsom forsøg med at måle og veje eller eksperimenter med, hvad der sker, når is smelter (EVA).

Børn har en medfødt evne til at undersøge dennes omgivelser, iagttage og sætte ting i orden, en kompetence der styrker barnet i og giver barnet mulighed for at udvikle sig.

Herunder lægger vi vægt på den matematiske opmærksomhed som har stor betydning for børns muligheder for at forstå og fortolke den verden der omgiver dem.

                                                                                       

Lærings Mål

  • At barnet eksperimenterer, undrer sig og er undersøgende i dets omverden  
  • At barnet oplever mødet med naturens mangfoldighed[2]
  • At barnet opnår en forståelse for naturen og naturfænomener som giver en meningsskabende sammenhæng, som derved udvikler respekt og ansvar for vores jord
  • At barnet tilegner sig matematisk opmærksom dvs. at barnet tilegner sig gode og brugbare matematiske begreber[3]

     

Sammenhæng til læringsmiljøet:

  • At barnet oplever inspirerende rammer der understøtter læring i, om og med naturen
  • At barnet oplever at kunne eksperimentere, undersøge, følge sin nysgerrighed og finde svar
  • At barnet oplever at dets initiativ forfølges
  • At barnet oplever en begrebsafklaring og klassificering af tegn og symboler i denne omverden
  • At barnet oplever førstehånds indtryk af naturens gang
  • At barnet får kendskab til forskellige mediers understøttelse af deres læring
  • At barnet får indblik i forskellige dimensioner af naturen (Fortid-Fremtid) (Jordens placering i universet)

 

Kulturelle udtryksformer                                                             

Kultur er en måde at forstå sig selv og verden på.

Jo flere kulturelle udtryksformer børn møder jo bredere bliver deres syn på verden og på sig selv.

Kultur er ikke alene kunstneriske og kreative udtryksformer, det handler også om dannelse.

Vi lever i en tid, hvor kultur ikke længere er entydig, dvs. børnene møder forskellige kulturer og traditioner.

Kultur er ikke kun i den store verden, kultur er hvor vi er og hvor vi bevæger os hen og er med til at give os forståelse for os selv og omverden.

Frederik Barth mener at kultur skabes fra dag til dag (Hansen, 1999)

 

Pædagogiske læringsmål

  • At barnet får mulighed for at møde et bredt spekter af udtryksformer
  • At barnet får mulighed for at eksperimentere, undre og være undersøgende i det, der sker i dets omverden
  • At barnet inspireres og opnår en forståelse af mangfoldighederne 
  • At barnet opnår en forståelse af at være en del af kulturen i nærmiljøet

     

Sammenhæng til læringsmiljøet:

  • At barnet oplever at materialerne er tilgængelige
  • At barnet oplever at få tid og ro til selv at sætte lege i gang og at rammerne giver mulighed for at eksperimentere med kultur af børn
  • At barnet bliver præsenteret for mangfoldigheden i dets nærmiljø
  • At barnet bliver præsenteret for mangfoldigheden i traditionernes kultur
  • At barnet oplever at rammerne indbyder til at udtrykke sig æstetisk
  • At barnet får en indsigt i historien (Hvor kommer jeg fra?)
  • At barnet bliver inddraget i læringsprocesser om kultur med børn

 

Forældre inddragelse

Ud fra teorien omkring dialogen, der ligger bag VækstModellen bliver forældre i løbet af deres tid i daginstitutionen tilbudt vækstsamtaler der omhandler barnets trivsel udvikling og læring.

Vækstsamtalen er en samtalemodel, som kan anvendes i forskellige former for samtaler, hvor tillid og tryghed er afgørende faktorer, og hvor der samtidig skal skabes forandringer, som skal omsættes til handlinger (Grønbæk & Pors, 2009).

 

Med dialog som det bærende element i Børnenes Hus, er gensidigheden i at gøre brug af hinandens positioner, både som forældre og personale,

afgørende for, at skabe et fremmende element i børnenes udvikling og læring.

 

Dokumentation

  • Børnemiljøvurdering
  • Aktivitetsplaner
  • Billeddokumentation der viser børnenes læringsprocesser
  • Udstillinger af børnenes æstetiske produkter
  • Barnets bog
  • Børneinterview

Evaluerings plan

  • Vi planlægger læringsprocesser via smttemodellen og evaluerer disse ud fra læreplanstemaerne.
  • Ved brug af dialog som metode, evaluerer vi sammen med forældrene
  • Ved brug af spørgeskema som metode, evaluerer vi sammen med forældrene
  • Læreplanen evalueres i personalegruppen via vækstmodellen

 

Børnemiljø vurdering

Barnet er ekspert i eget liv, og hvis en indsats skal lykkes, må den tage

udgangspunkt i barnets egne erfaringer, perspektiver og ønsker.

Derfor bør barnets inddragelse altid have høj prioritet – og ikke mindst høj

kvalitet – i forbindelse med iværksættelse af konkrete processer.

At lytte til barnet, give det mulighed for, at fortælle, hvordan det oplever dets omgivelser.

Barnets perspektiv er ikke kun med til at kvalificere personalet viden og handlinger.

Det er også en måde at vise respekt for barnet og tage hensyn til deres integritet og værdighed.

Inddragelse af barnet kan i høj grad også være med til at styrke deres demokratiske

forståelse, og derfor har det også et samfundsmæssigt sigte at inddrage det (Børnerådet).

Børnenes Hus arbejder systematisk med inddragelse af barnet på flest mulige områder og ved brug af flere forskellige metoder.

Uanset emne, metode og målgruppe er udgangspunktet og tilgangen altid at møde og respektere barnet som ligeværdig og aktiv medspiller i eget liv.

 

[1] Forenklede fællesmål i børnehaveklasse ”Eleven kan foretage valg, der styrker og udvikler kroppen”

[2] Forenklede fællesmål i børnehaveklasse ”Eleven kan ud fra viden og erfaring færdes iagttagende i naturen”

[3] Forenklede fællesmål i børnehaveklasse ”Eleven kan anvende tal og geometrisk sprog i hverdagssituationer”